Øvelsesbanken består af en række aktiviteter udviklet af børnene på de fire skoler der har deltaget i testforløbet:
3. klasse på Kollerup Skole
4. klasse på Sjøllund-Hejls Skole
5. klasse på Lyshøj Skolen
5. klasse på Dragør Nord Skole
I den samskabende proces har børn og lærere udviklet aktiviteter til dansk, matematik samt power breaks og brain breakers.
Metoderne der har været brugt til at udvikle aktiviteterne er inspiration til, hvordan I lærer og elever sammen kan udvikle flere aktiviteter, hvor iMo Learn bruges i undervisningen.
Du kan se øvelserne her i øvelsesbanken ”Danskøvelser”, ”Matematikøvelser” og ”Brain Breaks”.
En måde at hjælpe processen videre på, er ved at inddrage benspænd. Her er et eksempel på hvordan du kan omsætte benspænd til et redskab. I kan selv udvikle videre på terningerne, de kan omsættes til en flip-flopper eller noget helt tredje. Kun fantasien sætter grænser. I kan finde eksempler på procesmetoder til udvikling af jeres egne øvelser her “Open Space”, “Terningen”, “Flip-flop” og “Check ud”.
iMo Learn er udviklet både med et digitalt og et analogt fokus, og der er mange muligheder for at udvikle flere øvelser i klassen. Vi har samlet et par gode ”sådan kommer I godt I gang” råd nedenfor.
Kom godt i gang med samskabelse:
- Formål og mål:
Inden man går i gang med at planlægge og udvikle et forløb eller en proces, er det vigtigt at man beskriver hvilket resultat man forventer sig af forløbet. - Ressourcer:
Hvor lang tid har du til det, hvor mange hænder og hvilken målgruppe? Spørgsmål du må stille og svare på inden detailplanlægningen kan begynde. - Byg ovenpå:
Det er vigtigt at man hele tiden designer processerne så børnene får kompetencer og hermed forudsætninger for at løfte opgaven. Børnene skal have masser af succesoplevelser og derfor er det alfa og omega at man gør sig umage med at designe gode rammer for denne udfoldelse. - Facilitering:
Som facilitator er der et ordsprog der hedder ”Overprepared but understructured”. Du skal designe en proces der gør dine børn eller deltagere trygge, en proces hvor de føler sig hjulpet godt igennem processen og derfor kan koncentrere sig om at udvikle på indholdet. Samtidig skal du også turde at overlade udviklingen af indholdsdelen til deltagerne. - Juster processen løbende:
Som facilitator vil du komme ud for at processen har brug for justeringer. Kør ikke videre med en proces der ikke giver mening, gå på opdagelse i den justering der får det til at virke. Hvis processen planlægges med kortere kortere intervaller er det nemmere at skabe dynamik i arbejdet. - Vær’ i øjenhøjde:
I en samskabende proces er alle deltagere ligeværdige. Det er vigtigt at alle parter derfor er nysgerrige på hinanden og bygger videre på hinandens idéer. - Fokuseret proces:
Der er forskellige typer af processuelle elementer og opgaver man kan stille undervejs i en designproces. Har du brug for en øvelse der er udvidende, afgrænsende, udviklende, afprøvende, opsamlende, justerende eller andet. - Spilleregler:
Aftal et sæt spilleregler, og udvikl’ på dem fra gang til gang. Måske har I brug for at inddrage benspænd for at skubbe udviklingen yderligere. Herunder kan I få inspiration til at udvikle jeres egne procesværktøjer. - Inspiration og eksempler:
Vis hvad du mener, gør opgaven så konkret som mulig. Ofte er det nemmere at forstå opgaven hvis man ser et eksempel. - Hav det sjovt!
Sæt fokus på den gode energi, og overvej hvordan I får mere af den i gruppearbejdet og generelt i processen.
You dont know whether carrier iq admission essay help is on your phone or not.