iMo Learn har været et samarbejde mellem

SONY DSCVANERUM-SIS A/S

Hos VANERUM-SIS arbejder vi med at udvikle inspirerende læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i tre hovedområder: møbler, visuel kommunikation og læringsteknologi. Vi har gjort det til vores fornemste opgave at indrette læringsmiljøer, der danner rammen om morgendagens undervisning ved at skabe et interaktivt, integrerede og inspirerende miljø til både læring og arbejde. Vi kalder dem for i3 læringsmiljøer.

VANERUM-SIS er en del af belgiske VANERUM Group, der har produktion af skolemøbler og tavler i Belgien, Danmark, Frankrig og USA. Endvidere er der lokale salgskontorer i Tyskland og Holland.

http://www.vanerum-sis.dk

Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

Forskning i børn og unges fysiske aktivitet og læring samt udvikling og forandring af bevægelsesrelateret pædagogisk praksis er centrale forsknings- og kompetenceområder i Institut for Idræt og Biomekaniks profil og strategi. Det er med disse kompetencer instituttet indgår i udvikling af nye læremidler, hvor fysisk aktivitet og kognitiv læring kobles, og hvor kropsligt forankret læring indgår.

Institut for idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet udvikler og skaber ny viden om humane bevægelser, herunder idræt og bevægelsesapparatet i bredeste forstand. Dette gør vi ved at forske, uddanne og vidensformidle på højt internationalt niveau inden for sammenhænge mellem fysisk aktivitet, bevægelse og sundhed, samt bevægeapparatets normale funktion og lidelser.

http://www.sdu.dk/Om_SDU/Institutter_centre/Iob_Idraet_og_biomekanik

Alexandra Instituttet

Interactive Spaces Lab under Alexandra Instituttet samler arkitekter, ingeniører og it-forskere om at skabe nye koncepter for fremtidens it-berigede omgivelser. Vi kan tilbyde vores kunder og samarbejdspartnere den nyeste viden inden for integration af it i fysiske omgivelser.
Fysiske omgivelser omfatter alt fra det tøj og de apparater vi bærer, over de rum og bygninger vi lever og arbejder i, til de landskaber og byrum vi færdes i.
Vi arbejder med en bred vifte af teknologier som f.eks. sensorer og displayteknologier, der kan gøre it-funktionalitet tilgængelig på nye måder i vores arbejds-, fritids- og uddannelsesomgivelser.

http://www.alexandra.dk/dk/labs/sider/interactive-spaces-lab.aspx

Kolding kommune – skole samt social- og sundhedsforvaltningerne

Kolding Kommune har som initiativtager til projektet involveret elever, lærere, skoleledere samt sundhedsfaglige og pædagogiske konsulenter på forvaltningsniveau i designprocessen fra start til slut. Udviklingen af iMo Learn har primært været forankret på Sjølund-Hejls skole, Kolding kommune. Skolen har i over et år indgået i et tæt samarbejde med forskere og designere som i en samskabende proces med lærere og elever har bragt udviklingen direkte ind i klasseværelserne på Sjølund-Hejls skole. Senere i processen har Kolding Kommune involveret Lyshøjskolen i Kolding og koordineret et samarbejde med Kollerup Skole, Vejle og Dragør Nord skolen, Amager i den sidste udviklingsproces.

http://www.kolding.dk/borger/fysisk-aktivitet/sundhedsfremme-og-forebyggelse/projekt-let-dig

Der tegnes

Hjemmeside leveret af Damgaard