Fag: Matematik.
Aldersgruppe: 11 år og op efter.
Tid: 15 min.
Emne: Samarbejdsøvelse.
Gruppeinddeling: 4 grupper med 3-6 personer.
Antal klodser: 6 klodser.
Rekvisitter: Evt. malertape.
Forberedelse: Det er en god idé at kende løsningen som facilitator, så man har mulighed for at vise det til sidst, hvis grupperne ikke selv har løst opgaven.
Processen i trin:
- Hvad, hvornår og hvordan?
- Hvad fungerede godt og dårligt?
- Hvordan fungerede opstillingen?
- Eleverne inddeles i fire grupper med hver 6 klodser.
- De seks klodser stilles som vist.
- Sæt evt. et kryds på de tre klodser til venstre med malertape og en trekant på de tre klodser til højre.
- Klodserne repræsenterer nu nogle frøer der kun kan hoppe en vej, nemlig den vej de peger. Og disse frøer kan ikke hoppe over mere end én frø ad gangen, og dermed kun rykke en plads frem. Der må kun stå en frø på hver plads, og der er i alt 7 pladser. Det gælder nu om at få frøerne til at bytte plads. Hvis man kommer til at sidde fast starter man bare forfra. Man må kun flytte en klods/frø ad gangen.
- Hvis ikke alle grupper har løst opgaven, kan det være en god idé afslutningsvis at vise hvordan frøerne skal flytte sig. Bed gerne en gruppe som har løst opgaven om at vise det.